Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’225
Adam Oehlenschläger.
(Ved en Mindefest i Studentersamfundet den 16de Februar
1850.)
En Mindefest for Adam Oehlenschläger,
just i det Aar, da det nittende Aarhundrede halvt
er tilbagelagt, maa være os Mere end en
Sammenkomst til et stort Navns Ihukommelse.
Tre Slægtfølger have sine Vidner her: de Ældre, hvis
Ungdom saa dette Navns opgaaende Glands, og som nu
gjenkalde sig den glade Studsen, der greb dem, og
Anelsen om et nyt Aandsliv i Norden, der
gjennemtrængte dem, da Brage-Sangen, den længst forglemte,
fornyedes med den stærke Klang over alle de
fremmede, indøvede Toner, — vi, der henføre dette
Digternavns stigende Berømmelse blandt vor Barndoms
Indtryk, vi, der følte Ungdomslivets egen Poesi
oploftet i denne rige, svulmende Digtning, og fandt
ved den Aands-Indvielsens hellige Steder paa
Hjemmets Grund, — og endelig de Yngre, der træde ind i
J. Welhaven’s Skrifter. VI. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
