Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
Ved Universitetets Mindefest
neske-Liy den skjønneste Seir over
Forkrænkeligheden. Da forklares allerede den Hen straktes Billede.
Paa Lidelsens mørke Grund tegne sig for de
Sørgende det henrundne Samlivs hjertegribende Minder,
og ved deres Lys holdes ømheden vaagen paa sin
lange Nattevagt. — Hvor smertelig var i Kong Oskars
sidste Leve-Aar den Betragtning, at et saa
betydningsfuldt Liv skulde hensynke og omtaages i denne dybe
Afmagt! Og dog, — naar vi nu betænke det, nu, da
vi kalde ham salig, maa vi vei tillige prise ham,
fordi han saaledes, langsomt døende, kunde fængsle
til sit Leie Kjerligheden og indgyde den forhøiede
Kræfter. Ja, fra den indre Omgivelse, hvor hans
Elskede bragte ham en utrættelig Ømheds daglige
Offere, udvidedes Deltagelsens Samfund til den store
Folke-Families mange tusinde Hjerter, der nu
bevægedes dybere ved hans Savn.
Saaledes elsket indgik Kong Oskar til den evige
Fred, og Sorgen over hans Bortgang, formildet ved
Tanken om hans Befrielse fra det tunge Aag, fik
ogsaa Inderlighedens Præg. Saa mangen
Landstyrers Baare har været omgiven af en Folke-Sorg,
der mere fremkom af Forstandens Syn paa den
indtraadte Forandring end af Hjerternes Stemning, mere
dvælede ved en standset Fremgang i Stats-Livet end
ved den Hedenfarnes hele Personlighed. Det var da
ikke Billedet af en Lands-Fader, som ædelt,
uforglemmeligt levede i Folkets Savn. Tanken hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
