Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
Ved Universitetets Mindefest
afgjørende Hensyn have fremkaldt, har dog tillige for
Tanken sin Betydning. Ved Videnskabens
Hovedsæde, hvor Tilværelsens Rørelser og Minder skulle
prøves af Sandhedens Aand, hvor det Uforgjængelige
skal kjendes i Timelighedens Omskiftelser, — her synes
det tilbørligt at samle de mange Vidnesbyrd og
nævne den Sandheds-Grund, hvoraf de ere udgangne.
Og det er da atter vor forevigede Konges
Menneske-Karakter, som nærmest staar for vort Blik. Vi
henstilles for dette Livs-Billede, der nu besjeler Sorgen,
og hvoraf hans Eftermæle skal hente sin rette
Fornyelse i alle kommende Tider. Lad mig da forsege
at træffe nogle Grundlinjer af den elskede
Lands-Faders Væsen. Eders deltagende Betragtning skal
selv udfylde Billedet og udbrede, i Enighed med
hans Aand, det milde Alvors Stemning over denne
Mindestund.
Det er blevet et almindeligt Ord, at Kong
Oskar var en Freds-Fyrste,— og dette Ord er træffende,
fordi han i sit inderste Væsen var fredsæl. Han var
ei blandt dem, der hylde Freden af Svaghed, for
den rolige Livs-Nydelses Skyld, eller af kold
Beregning. Nei, hans Karakters Alvor og Varme, hans
heie Sjels-Dannelse, hans utrættelige Arbeide i sit
Konge-Kald har sin Betegning i dette Vidnesbyrd,
at han var fredsæl. Tidligt stod for hans Aand
Menneske-Tilværelsens Idealer; han saa deres
vex-lende Afpræg gjennem Tiderne, og han forstod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
