Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Kong Oskar. 263
afhjelpe sine dybe Savn, øve sine Kræfter, for at
naa en Udvikling, der kan stemme med dets Kald
og Plads mellem Folkene. Hvilke store
Vanskeligheder vare ei her at beseire, hvilke Offere at
bringe for den Slægt, der saaledes skulde bygge
Landet og betrygge dets Fremtid! Sandelig, naar
vi overveie alt dette, — og ingen Betragtning kan
ligge os nærmere, — da synes det underligt, at en
saadan Stræben kan blive politisk mistænkelig. Men
da staar ogsaa Kong Oskar saa forsonende, retvis
og klar for vore Tanker, og vi føie, at dette Folks
Higen maa have besjelet ham, fundet dyb Gjenklang
i hans kongelige Sind. Saaledes løftede han for
Verden Norges kronede Skjold. Paa vore Volde og
Stavne, i vore Arbeiders Hegn plantede han
Selvstændighedens rette Banner. Og se, det var mere end
et Tegn for Riget, — det blev i Sandhed hans Banner,
hans kongelige Mærke, hvorunder han skred trofast frem
med dette Folk paa de steile Baner for dets Udvikling.
Vi mindes de vækkende Ord, hvormed han
første Gang fra Tronen tiltalte Norges Storthing:
„Oplysningens Velgjerninger", sagde han til
Slutning, „Samfunds -Kræfternes Udvikling og
Frihedens Hegn er en Arv, som vi bør efterlade i en
endnu bedre Skikkelse til vore Efterkommere". Og
naar vi nu holde dette Krav imod Opfyldelsen og
prise Verket, da finde vi mellem de mange
Arbeidende ingen mere ufortrøden end han, der udtalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
