Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Kristiania.
•299
en klarere Stemning, der kan trænge denne Skygge
tilbage. Og hvor sjeldne ere ei det uforstyrrede
Haabs, den glade Opfyldelses Fester! Engang, det
vente vi, skulle de ogsaa for vor Sag feires af en
lykkeligere Slægt. Men nu samles vi til gjensidig
Forstaaelse og Bestyrkelse i den Foreningens Aand,
der endnu kæmper i Modsigelsen og endnu ei vil
tage ret Skikkelse, fordi det er Forberedelsens
Tider.
Jeg taler ei til Fornegterne, og ei til de
Ligegyldige, og jeg forer intet Forsvar for den nordiske
Énheds-Tanke. Jeg mener, at den er hos enhver af de
her Forsamlede, bevæges i vor Kreds i forskjellige
Grader af Liv og Styrke og paa mangehaande
Maader, efter Personlighedens Væsen og Retning.
Men jeg ønsker hos Enhver at indlægge et Ord for
denne Fælles-Spire. Jeg beder Enhver at frede og
bevare den, at sætte noget af Viljens belivende
Kraft mod Tvivlens Graa-Veir, der omgiver den, at
fremhjelpe dens Vext og tillige fordrage dens
Udviklings Betingelser, — unde den Tid til at afstreife
Svøbene og uddanne sine Organer indtil den Stund,
da Vexten er fuldendt og bliver synlig for al
Verden.
Og her nævner jeg det vanskelige Ord i vore
Dage,— det er at vente og være trøstigt virkende
under Forventningen. Thi en forunderlig
Utaalmodighed har betaget denne Tids Mennesker. Fra Forsk- •
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
