Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•312
Ved Studenternes nordiske Hoitid
de alvorligste Læber, under Tusinders Bifaldsraab,
have hort et Vidnesbyrd, der modsiger og forkaster
den Aand, hvis Rest har overrasket os fra det
svenske Ridderhus. — Men da gjelder det ogsaa, at I her,
under Banneret, gjöre Eders Pligt, — at I samle og
ikke sprede. Det gjelder at hævde den Ros, som
en af Broderfolkets gjeveste Mænd, i den talløse
Forsamling ved Hasselbakkens Fest, tildelte Norges
akademiske Ungdom, at den havde bekæmpet
Tvedragten mellem Nordens Folk. Løftet, som da blev
afgivet om Udholdenhed i denne gode Stræben, være
Eder alvorligt og ubrødeligt!
Men blandt disse Festers mangfoldige Minder
er der et, som især har Magt, — jeg fremkalder det
med Ærefrygt og Vemod, — det er Erindringen om
vor hedenfarne Konge, vor Selvstændigheds trofaste
Ven og Vogter. I sit kongelige Hjem samlede han
de talrige Skarer af al Nordens akademiske
Ungdom, og til dem udtalte han forhaabningsfulde og
gribende Ord, der fik Gjenlyd langt udover disse
Landes Grændser. Hans graanede Hoved bar
Sorgernes og Alderens Mærker, — men hans Blik var lvst
og kjerligt. Saaledes saa vi liam for sidste Gang,
da han under en Sommerdags skyfrie Himmel sagde
Farvel til de bortdragende norske Studenter. Idet
han modtog deres sidste Hyldest, bad han dem
mindes, at disse Ungdoms-Møders -Øiemed ei var
Studenter-Forbindelser, men Broderskab mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
