Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Studenter-Tog.
337
denne Fremgang? Nei, — dertil hørte
Selv-Regje-ringens vaagende Omhu, Selvstændigheds-Følelsens
vækkende, opofrende og udholdende Kraft.
Og nu vender jeg mig til Eder, I granskende
Mænd! I have seet Yextens og Fremgangens Tegn,
og i Eders Midte findes just den rette Indsigt til at
demme dem. I ville forstaa, at det, der i Norge
holder igjen mod den bratte Afslutning af det
omfattende Forbund, er en Ytring af det samme Liv,
der engang skal styrke Forbundet. Vi ere endnu
ikke færdige.
Skulle I Andre da standse og vente? — O nei,
leber paa Banen! I have selv, ogsaa til vor Lykke,
Meget at indhente og vinde. Det bliver vor Sag
at prøve, hvad den længe tilbagetrængte Evnes løste
Spændkraft, hvad en lykkelig Forfatning og klare
Forholde kunne virke til en hurtigere Udvikling.
I have seet det nye Norges Fremgang, — og
Enhver af Eder, der hjembringer inderlig Glæde
over denne Erfaring, han er en ret Skandinav.
Naar I, saaledes stemte, bære vor Tak til
Eders Hjemstavne, tilføier da det Vidnesbyrd, som
nu er tilstrækkelig provet og stadfæstet: at i
samme Grad, som vort Folk føier og fatter sin
tiltagende Udvikling, vender det ogsaa sin Hu til den
store Forening i Norden!
Saaledes voxer Norge ind i Forbundet med
hævet Skulder og Hoved. — Og ere vi endnu ikke
J. Welhavens Skrifter. VI. 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
