Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343 Ved San ger-Fester.
Folket.— Digteren bekjender, at han overalt søger
denne Gjenlyd, at det er ham en Smerte at savne
den. Og skjønt han ei optræder som de gamle Skalde,
ved han dog, at Sangen endnu sikrest og varigst giver
Digtet Gjenlydens Liv.
Aftenens Fest, og Alt hvad den minder om,
stadfæster og forklarer løfterigt denne Betragtning,
og derfor takker Digteren Sangerne.
2.
Ved en Sanger-Fest i Frederikshald,
2den Pintsedag 1856.
Det kunde synes ufornødent at tale til
Sangens Pris, hvor den selv kan give sig det bedste
Vidnesbyrd. Og her optræder Sangen tillidsfuld,
stolende paa sine Midler. Den har hidkaldt denne
store Folkeskare, ikke biot som Tilhørere, men
tillige som festligt Forsamlede. Saaledes vente vi
alle det Usædvanlige, — men Ingen søger dog her
noget Bedre eller noget Høiere end Sangen.
Alligevel have Sangerne villet, at jeg skulde
tale om deres Idræt og Kunst, og da jeg paa dette
Tog har stillet mig under deres Fane, adlyder jeg
Kaldet. De faa Ord, jeg har at sige, ere da i
Sangens Tjeneste. De fordre ingen Opmærksomhed for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
