Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345 Ved San ger-Fester.
Vende vi øret mod Historiens Opgang, mod
Slægtens tidlige Minder, da hore vi de syngende
Folk. Deres Aands Vaar-Kjending, alle
Udviklingens Kræfter og Former bryde frem i Sang.
Jehovas Folk udsynger sin Tro og sine Forjettelser,
og end fornemme vi Gjenlyden fra den hellige
Skrift. Vi hore ikke biot Davids og Asaphs
Harpekvad — vi hore Israels Stammers forenede Rost
gjennem Tusinder af indøvede Tempel-Sangere, og
det dybeste Livs-Væld, vi kjende, fremstrømmer i
denne hellige Folkesang. Og blandt det Folk, hvis
harmoniske Kultur er bleven et Mønster for
sildige Tider, blandt Grækerne, levede
Samfunds-Aanden og samledes Forædlingens Kilder i Sang.
Religion, Lovgivning, Videnskab, Folkets Minder og
Stemninger, — Alt brød frem i Sang. Den lød i
mægtige Chor ved alle store Fester og
Sammenkomster, — i den fornyedes Bevidstheden om de
adskilte Staters Fælles-Adel.
Ja, Sangen er en Magt fra Menneskehedens
Grundvæsen! I Tidsaldernes Skifter mærke vi
stedse, hvorledes de fremtrædende Folk udtrykke
deres bevægede Vaar-Livs inderste Kraft i Sang.
Derfor er Middelalderen saa tonerig og indsungen.
Da lød Sangen mellem vore Fjelde fra Mund til
Mund, samtidig med Bedrifterne, som den løftede
over Glemsel, — da gav vort Folk sig en Historie i
Kvad, og nedlagde deri Spirerne til den Fornyelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
