Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347 Ved San ger-Fester.
klang. Og hos det Folke-Forbund, hvis Hjem i saa
Meget ligner vort, hos Schweitzerne, har Sangen
allerede en fremtrædende Plads i Alinen-Opdragelsen,
og danner i sine festlige Sammenkomster et stærkt
Forenings-Baand mellem de adskilte Bygder.
Vort Fædreland har gjenerhvervet og
levendegjort sine Minder, — og alt som denne Forgangenhed
oplod sig for Folket, fremtraadte igjen de gamle
Sanges skjulte og afstilnede Strøm. Med glad
Forundring erfarede vi dens Rigdom. Nu kjendes den
i Dalen, og nyt Liv tilflyder den, Liv fra den
foryngede Slægt, fra den store Verdens-Udvikling og
fra den harmoniske Kunst.
Saaledes er et Sangens Rige begyndt i vort
Hjem. Ja, begyndt! Lad det være os en alvorlig
Paamindelse i disse glade Møder, at den forædlende
Sangs Rige endnu er i sin Begyndelse her. Det
kræver en vedvarende Virken i Samdrægtighedens
Aand, — kun derved bliver det en Udviklingens Magt
i vort Samfunds-Liv.
Og vor Fest selv foreholder os denne Tanke
i et stort og betydningsfuldt Billede. Enhver af
disse syngende Stemmer betegner en særegen
Eiendommelighed,— udtrykker Noget af det, der
adskiller de Mange fra hverandre og kan opløse
sluttede Forbund. Men just fordi Enhver her giver
Sit i den rette Fylde, under Enhedens Lov, opstaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
