Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Af holds-Reformen.
Hvad Betydning har dog Maadeholdet, hvor man
efter de mange Hensyn, som Tilvænnelse,
Legems-Konstitution , Arbeids-Art og Livs-Stilling angiver,
idelig maa Hytte Grændsen, — indtil den naar udover
den Klasse af maadeholdne Brændevins-Drikkere,
for hvem det haarde Arbeide er en
Fordampnings-Proces, der kun hindrer den groveste daglige
Beruselse ? Men om man endog for et øieblik tænkte
sig al Brændevins-Drik ordnet efter en vis
Maade-holds-Regel, — hvad Haab havde man da om denne
Tilstands Varighed? Det er dog en Bemærkning, hvis
Sandhed maa være indlysende, at enhver Dranker
er begyndt som en maadeholdende
Brændevins-Drikker.
Brændevinets Historie viser overalt en hurtig
Overgang fra den sparsomme Nydelse til udbredt,
overvættes Brug. Thi dette Forhold er grundet i
Drikkens Natur og Væsen, og kan ved intet Middel,
der ei gaar ud paa dens Afskaffelse, forandres.
Allerede ved Brændevinets ferste Optræden i vort
Land finde vi Vidnesbyrd om dets hurtige Udbredelse.
I Aaret 1531 skrev Høvedsmanden paa Bergenhus,
Eske Bilde, til Frederik den Ferste et Brev, hvori
han lover at sende Kongen Brændevin „som et
Middel mod alle Sygdomme, et Menneske kan have
indvortes." Sy v - og - tredive Aar efter blev det i
Walkendorfs Reces forbudt, at udtappe og sælge
Brændevin under Gudstjenesten, — og allerede fer det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
