Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Literatur. — La Alorgue.
•29
ligegyldige, men ogsaa mange feberagtigt bevægede
Miner. Af og til horer man Udraab, som: C est
affreux! — og Pauvre homme!
Hvor gaadefulde ere disse Lig! Man stirrer paa
dem, man vil læse deres Historie i deres forstyrrede
Træk, — man stiller dem i det kvalme, tause
Spillehus, eller i det sorte, lurvede Stræde, hvor det
matte Skin fra Mansarden er det eneste Lysglimt, —
man følger dem til Seinen, man hører det
skrækkelige Plask i Vandet, — og inden man ved deraf,
har man paatvunget disse stumme Skikkelser et
Levnet, fuldt af Gru og Fortvivlelse.
Jeg var engang hos en Ven, der boede lige
ved Morguen. Jeg saa Mængden strømme did,
men jeg saa Ingen gaa ud, og jeg sluttede da
med en angstfuld Følelse, at Lighuset maatte
være usædvanlig rigt. Jeg kunde ikke modstaa den
mægtige Trang, der drev mig til at betragte
Skrække-billedet i Nærheden. — Lighuset var fuldt, og de
fleste Lig vare gyseligt tilredte; et af dem var kvalt
og havde endnu Strikken om Halsen, øverst laa
en gammel kolossal Kriger. Der var et bredt Ar
over hans Pande, hans Kjole hang vaad og smudsig
paa Væggen, og havde Æreslegionens Baand. Hvilke
stolte Erindringer maa der ikke have boet i dette
brede Bryst! Men det var kun Skygge-Kolonner,
— de kunde ikke bringe noget Bytte til hans luftige
Bivuak. Denne Kriger var med ved Beresina. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
