Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vasdrag og Skovniarker. 99
Sten henne ved Dæmningen, og Løste sit grønne Slør,
og lod Yinden fore det ud over Fossen; saa kyssede
hun paa begge sine Hænder, og udraabte nogle OrdT
som de Fremmedes Tolk og Tjener udlagde mig
saaledes: Farvel, Du evigt uforglemmelige Deilighed!"
Men hvor skjønt er ikke hele dette Yasdrag, og
hvor rigt paa Afvexling! Over Hofs-Fossen ser man
atter et stille Vandløb, der er tæt omsluttet af ung
og frodig Granskov. Ligere et Kjern end en Strøm
er Elvefaret her, og dets Bredder saa milde og rolige
som om de vare fredlyste af alle Naturmagter. Vor
Baad gled let som en Fjær paa det luft-klare Vand,
hvis Bund af tæt og jevnt sammenføiede Stene
lignede en Brolægning. Det hele Speil laa i Skygge.
Kun over Skovkanten og mellem de ranke Stammer
faldt et stærkt Sol-Lys, der ogsaa hvilede paa mangen
yndig Grønning, hvor Lunde af smekre Løvtræer
vare opskudte blandt Granerne. Overalt var en varm
Sommer-Middags Ko udbredt, og denne indfredede
Scene viste os kun en eneste Ytring af det bevægede
Natur-Liv, nemlig de blaa Libeller og brogede
Sommerfugle, der i store Sværme flagrede over Elvbredden.
Vi vare her inde i en af de Landskabs-Episoder,
hvor vort Fjeldlands fantasirige Aand synes i stille
Selvforglemmelse at have efterdannet sydlige og
mildere Egnes Natur-Billeder. Saaledes mindede denne
saa yndigt udstyrede Plet mig om et af
Neckar-Dalens Smaa-Paradiser, der er forekommet mig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
