Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Yasdrag og Skovniarker.
109
kort Afstand bag denne Bolig, ikke just truende,
men streng og skyggende. I disse Omgivelser har
maaske et lys-kjert Blik saa længe higet efter et
rigtigt Hvilepunkt, at det har fundet Engens Grønt
utilstrækkeligt, og faaet Huset hvidtet.
Jeg havde en kort Stund været indenfor, og
drukket The med det øvrige Selskab, da der blev
sagt, at Maanen var kommen op. Dette lokkede
mig ud igjen, og jeg tog Plads ved en af Gaardens
yderste Bygninger, hvorfra jeg havde den frieste
Udsigt. Maanen skinnede endnu kun svagt
gjennem Skumringen, men udbredte dog en
Lysning, der gav Tunet og dets nærmeste
Omgivelser en ny Interesse. Fra Folkestuen kom
der en Mand, som standsede, idet han just
skulde gaa mig forbi. „God Kveld igjen", sagde
han, „der er vei saa godt ude som inde nu". Det
var gamle Thorbjørn, som vilde søge sig et
Natteleie paa Laaven, men dog syntes at have god
Lyst til først at faa en liden Aften-Snak i det
Frie.
„Leiligheden er nok daarlig her", begyndte
han igjen, „for saa mange Storfolk?"
„Aa nei", sagde jeg, „Huset er rummeligt og
temmelig vei indrettet; men det har rigtignok
Udseende af at være gammelt og skrøbeligt".
„Ja, det staar ogsaa paa en Maade for Fald
nu", sagde Thorbjørn, „da Manden tænker paa at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
