Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
Yasdrag og Skovin arker.
ikke. Henimod Sommeren, da Folk begyndte at
drage til Sæters, havde nok Junkeren faaet streng
Reise-Ordre. Flubergs-Eosen var just naaet frem
paa Fjeldet med Buskaben. Og der skede det en
Dag, at Junkeren kom saa bråt over hende, at hun
ikke vidste andet Baad, end at rende lige til den
Yildsti, jeg talte om, som var i Nærheden. Junkeren
satte efter, for han var en rask Karl; men han
kjendte nok ikke den Veis Farlighed, for han var
lige paa Kanten, og styrtede ned i sorte Kjernet.
Gjenten var da kommen lykkeligt og vei over i
Skaret, hvor der laa meget lost Vindfald. Herfra
saa hun Junkeren komme op i Vandskorpen, og vilde
nu hjelpe ham, det bedste hun kunde. Med stor
Moie, kan jeg tænke, fik hun et Træ kastet udover
i Kjernet. Men da hun saa, han havde godt fat i
det, kunde hun ikke bare sig, men raabte ned til
ham: „Der har Storfanten den første Stok til det
prægtige Huset sit." Junkeren kom nok tillands
omsider, men havde dog faaet en alvorlig Knæk.
Kort efter do de han, og skal ligge begravet paa
Norderhoug Kirkegaard. Flubergs-Bosen fik siden
et godt Gifte i Valders, og baade der og i Fluberg
er der Folk af hendes Æt." —
Medens Thorbjørn var inde i denne Fortælling,
saa jeg, at der blev gjort Anstalter til vort Opbrud.
En Del af Selskabet, der et Øieblik havde været
over paa den anden Elvebred, roede nu tilbage;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
