Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Yasdrag og Skovin arker.
sagde han, „det er nok underligt for de Fleste. En
Gang, da Grev Wedel for mange Aar siden var paa
disse Kanter, bod jeg ham og hans Folk op her paa
hvad Huset kunde formaa. Da han var kommen
frem imellem Engene, slog han mig paa Skuldren
og sagde: Nu kan jeg se, min kjere Kristofer, at
Du har Noget at byde; men da jeg var ved Stranden,
mente jeg, at Du havde knap nok Føde til en eneste
Julekalv. — Jeg sagde ham da, at her var ganske
godt Udkomme for otte til ti store Kreaturer foruden
Smaafæet".
„Har Du havt nogen Skade paa din Buskab i
Sommer", spurgte Lieutenanten, — „jeg herer, at
Bjernen her opover begynder at søge frem til
Gaardene igjen". — „Det kan vei være", svarede
Kristofer, „at Skaden er større andensteds end her.
Jeg har mistet en Ungko, men har ogsaa taget
Gjengjeld." Han fortalte nu, at Bjørnen havde vist
sig oppe i Skaret, hvor en Sti gaar ned til Gaarden.
Der blev da udlagt en Gilder med et godt Stykke
af en Hest, og Stedet var ikke længere borte, end
at man paa Tunet kunde høre Bjørnen skrige, da
den var kommen i Fælden. Kristofer gik med sin
ældste Søn op, for at hente den, og de havde Rifler
med. Bjørnen var imidlertid kommen los; en af
dens Labber sad igjen i Gildren. De fulgte nu
Blod-Sporet, og det varede ikke længe, fer de traf
Bjørnen. Begge dens Bagben vare ubeskadigede, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
