Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
151
hen mellem Fjeldene, giver hun hyppigst sin
Nærværelse tilkjende. Og naar hun drages til
Mennesker, og faar Magt over dem, da er Samkvemmet
som en Drøm, ofte skuffeligt og tomt, en bedøvende
Hensynken i Natur - Livet. Det Landskabeliges
mægtige Overgriben i Kredsen af Folketroens
Skikkelser har ogsaa en gammel Hævd. Vi se det i
Edda-Sangene, og der fornemmelig i Thors-Mytberne.
Gudeverdenens stærke Personligheder kunde ei løse
sig fra og ei udslette denne Magt. Efter Gudernes
Fald, da Menneske-Livet havde faaet et nyt
aandeligt Holdpunkt, vedblev Folket, ei af nogen religiøs
Trang, men ved uvilkaarlig Fantasi-Virksomhed, paa
den gamle Natur-Digtnings Grundlag, at danne sig
hine snart mørkladne, snart lysere Syner, hvis
Former ei ere tættere og strengere, end at baade
den Troende og den Vantro, skjønt hver paa sin
Maade, kan se dem hensmelte i Landskabet. Men
det magiske Spil i disse Billeders Fremtræden, denne
deres Tvetydighed , der bringer Folket til at
indbefatte dem under Fælles-Benævnelsen „Skrømt", giver
dem just en særegen poetisk Interesse, der vei maa
varetages, naar man vil indbringe dem i
Kunst-Digtningen. Lad dem optræde roligt eller
bevægeligt, — men søg ei at give dem plastisk Djervhed eller
at inddrage dem anderledes i det virkelige Livs Færd,
end at de altid kunne være rede til at dæmre hen
i Naturgrunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
