Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Yasdrag og Skovin arker.
hedens underligt beklemmende Indtryk. Det var
som om jeg med Et fik en Opfatning af Skovens
overordentlige Udstrækning. Fjernhederne bleve mig
ligesom hørbare i den uafladelige, dæmpede Susen,
der drog hen gjennem Trætoppene. Omgivelsernes
Vildrede forekom mig ugjennemtrængeligt, naar jeg
betragtede de dybe Dunkelheder, hvori Stierne
smuttede ind, og selv den stærke aromatiske Skov-Duft
bidrog Sit til den overvældende Fornemmelse af det
Natur-Liv, der omstimlede mig. Saaledes følte jeg
kun Ensomheden, og glemte et -Øieblik, at mine
Reisefæller vare i Nærheden. Men snart hørte jeg
Stemmer og Hestenes Hovslag, og om lidt saa jeg
Toget komme frem mellem Stammerne. Det var en
god Staffage i det sol-belyste Skovbillede.
Lieute-nanten og Grossereren rede sammen ved Siden af
Stien, og syntes at betragte en Gruppe af sterre
Tommer-Træer, der stod i Nærheden, — saa kom
Kløvhestene og vore fire veivise, skowante Mænd.
Grossererens byklædte Tjener og to halvvoxne Drenge
fra Gravlimoen med bare Fødder og Hoveder
sluttede Toget.
Paa en liden Grønning, tæt ved det Sted, hvor
jeg havde oppebiet mine Reisefæller, gjorde vi Holdt,
og stege af Hestene. Vi skulde her betragte den
förste Udsprængning, og gik derfor ned i Elveleiet,
hvor den ringere Vandmasse efter Sommer-Tørken
tillod os at finde en vistnok meisommelig Vei over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
