Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
161
elende Dag laa skaanselløs over de henvisnende Vexter,
der paa den haarde Bund kun havde taalt Lyset,
saa længe de tillige fik Ly og Skygge.
Det var en Vederkvægelse at komme ind igjen
paa Skov-Stien, hvor Træerne skjermede for Solen,
og hvor Smaabækkene rislede hen i Skjul af Urter
og Buske. Vi fjernede os fra Elven, for ad en
kortere Vei at naa den længere oppe, og nu aabnede
Skoven os en ny Side af sit forborgne Væsen.
Grunden blev her mere og mere bjergig, og Skoven
sondrede sig mere i Partier, adskilte snart ved
Klippe-høider, og snart ved dybe Kløfter og Smaadale.
En Mængde snevre Gange, Sæter-Stier, Klov-Veie,
Fugle-Stier slyngede sig i uendelig Forvirring
gjennem denne Vildmark, og de veikyndige Mænd vare
ei sjelden uenige om Valget. Af og til steg jeg af
Hesten og fulgte Stien alene, idet jeg dog holdt mig
i Nærheden af vort Tog. Saaledes kom jeg ind
paa mangen Plet, hvis Yndigheder vare
beskjer-mede bag merke og mægtige Skranker.
Betragt et af disse Skovens hemmelige
Aflukker! De alvorlige Graner træde til Side, og give
. Plads for en frodig Grønning, der holdes frisk af
en opvældende Kilde, hvis Vande samle sig til et
klart, blinkende Speil. Paa den blomsterrige
Engbund staa Klynger af Birk og Alm, og blandt dem
hæve sig de smaabladede Linde smekre og ranke
som unge Graner. Ved Kilden voxer Fjeldmor-
J. Welhaven s Skrifter. VII. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
