Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Yasdrag og Skovin arker.
Paa en nøgen, høitliggende Bjergflade, der strakte
sig temmelig vidt hen, gjorde jeg atter Holdt, idet
jeg uvilkaarligt standsede for et Syn. hvorom jeg
aldrig havde dannet mig nogen Forestilling. Jeg saa
foran mig Ruinerne efter en Skovbrand. Ilden havde
raset paa et tæt-bevoxet Strøg, men ei faaet
tilstrækkelig Luft, og Skoven har maaske da været noget
fugtig; thi Stammerne stode for det Meste helt
forkullede. Kun hist og her vare de kastede om
hverandre i Hobe og heldende Klynger. Den stærke Sol-
o J o
glands, der faldt over Brandstedet, og skinnede ind
paa -Ødelæggelsens Gange, forhoiede denne Scenes
Gru og Fælhed.
Thorkel indhentede mig her, og meldte, at den
rimeligste Vei, vi nu kunde vælge, gik igjennem
Skovbranden, da der til begge Sider var dybe
Af-styrtninger. ..Denne Fortræd", sagde han, „er skeet,
siden jeg var her sidst. Formodentlig er der gaaet
et Fantefølge herover. Thi det er en ringe Ting for
saadant Folk at gjøre Ild op midt i Skovtykningen,
og det hender da. at Fillerne deres blive tørrede ved
en kostbar Varme".
Med megen Ulyst red jeg ind mellem de
forkullede Træer, og det varede ei længe, fer jeg fandt
mig ligesom indespærret i disse infernalske Irgange,
hvorfra der paa flere Punkter neppe einedes et Glimt
af den grønne Natur, der nylig omgav mig. Hvor
selsomt at færdes paa en steil, vildt-lobende Vei i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
