Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
175
dansk Oldforsker taler, den tause Yidars Hjem,
Skovriget paa den jernhaarde Grund med den
uforgjænge-lige Spirekraft. Og hvor alvorlig-skjon var
Aftenstunden her! Den heldende Dags Ildskjær faldt hen
over Aaserne, — en enkelt fjern Tone bævede gjennem
Luften. Men videst herskede Skyggerne og
Stilheden.
Husene paa denne Sætervold vare, trods deres
synlige Ælde, i god Stand, og der var overalt Præg
af Orden og rimelig Skik. Men det saa ud som om
Stedet var ganske forladt. Alle Døre vare stængte,
og ingen af Beboerne lod sig se eller høre. Ikke
desto mindre troede enhver af vore Folk, at der var
Mennesker i Sæterhytten. Vi bankede paa, talte
venligt, gjorde Løfter; men Intet hjalp. Det
selsomme Hus var fra øverst til nederst og rundt
omkring skrammet med en Mangfoldighed af indskaarne
Navnesifre, Aarstal og Bomærker, og det lod som om
vi nu biot vare anviste til at finde en ubenyttet Plet,
indridse vore Mærker der, og saa drage af Gaarde.
Men Ole Ask lagde øret til Dørsprækken, og gav
os Tegn til at være stille. „Ja vist er der Folk",
sagde han derpaa, ..jeg hørte grant adskilligt smaat
Pusleri derinde". — Nu bleve vi for Alvor
paatrængende, og omsider lød der en skarp Kvindestemme,
som spurgte, hvad al den Larm skulde betyde. „Vi
vilde gjerne have Nattely til Folk, og Havn for
Heste", svarede Lieutenanten. — „Nei, nei", lød det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
