Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Yasdrag og Skovin arker.
Men over de udstrakte Vidder mod Vest laa endnu
Morgentaagerne i lange, halv-gjennemsigtige Lag. De
store Kjerns blanke Flader skinnede derunder, og
enkelte Skovtoppe ståk op af Taagedækket. Himlen
havde det skjønneste Blaa, og kun over
Skillings-hovde hævede sig hvide Sky-Banker.
Som ved et Trvlleslag laa Sætervoldens Hoide i
o
fuld Solglands, og med ny Interesse betragtede jeg
nu i den stærke Lysvirkning Gruppen af de simple
Bygninger: Sæterhuset, Fjøset og Laaven. Fjøsdøren
var aaben, og Bjeldekoen ståk Hovedet ud, idet den
hilsede Morgenen, saa godt den kunde, med sin
Glædesrøst. Mærit, der havde malket Kreaturene,
gik nu over den aabne Portgang, der deler
Sæterhuset i de to lige store Dele: Stue og Melkebod.
Mod Syd, hvor Bakkeheldet i jevn Skraaning gaar
ned mod Skoven, stillede hun sig ved Husvæggen,
og blæste i Luren. Det syntes mig, at hendes
Toner nu ei faldt ganske som igaar, da Spillets
Vendinger havde Lighed med de korte, men smeltende
Strofer, man kan høre i Maaltrostens Sang. Nu
var der i hendes Foredrag en egen Lyst og
Freidig-hed, der svarede til den friske Sommer-Morgen.
Hun blæste Fanfarer, og mellem hver af dem foiede
hun til Skovens og Fjeldets Gjenlyd et fint, dæmpet
Efterspil. Det var atter, som om disse Toner
gjennemtrængte alle Omgivelser, som om Alt fik Liv og
Børelse ved dem. Og ligesom ved Sol-Nedgangen
igaar, indtraadte ogsaa nu, samtidigt med Lurspillet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
