Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
191
af Dagen skulde anvendes til denne Udflugt. Vi
o O
ventede en Veiviser, der havde faaet Bud om at
mode os her; thi ingen af vore Folk var tilstrækkeligt
kjendt i den Vildmark, vi nu skulde besøge. Paa
Skillingshovdes nordvestlige Afsænkning, og i det
trange Daldyb derunder, staar en ældgammel
Granskov, som neppe nogensinde har været rigtig brugt,
og hvor der ei skal have været Tommer–Øxe siden
1806. Did skulde vi begive os dels til Hest og dels
tilfods, og vende tilbage til Sæteren, naar vi saaledes
havde omgaaet Fjeldet. Min Ven Lieutenanten, hvis
Reiseplaner jeg har fundet uovertræffelige, bestemte,
at vi skulde tage Veien over Høiden af
Skillings-hovde, spise Middag der, og saa stige ned i
Skovlierne. Vi havde imidlertid intet Hastverk, og
Sæteren var for os Alle et tiltrækkende Hvilested.
Der var et godt Sæde paa dens friske, duftende Ho,
og alt som Solen steg, udfoldede den vide Udsigt
nye Skj ønheder i den vexlende Lys virkning.
Ud paa Formiddagen gjorde vi os færdige til
vor Fjeld- og Skovfart. Ridehestene og den ene
Klovhest bleve benyttede. Veiviseren, Ole Ask, og
et Par andre af vore Folk, fulgte os. Veien gik
bestandigt opad gjennem et Fjeldskar, der dels er
skov-begroet og dels nøgent med trappeformige
Afsatser, hvorover Stien slynger sig i mangehaande
Bugtninger. Det tog derfor Tid, inden vi kom paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
