Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
201
drømte lmn om Kvisten i hendes Haand, der slog
Rødder, og blev et vældigt Træ, nedentil rødt som
Blod, men foroven med Grene saa store, at de tyktes
hende at sprede sig ud over Norges Rige.
Ja, her i den dybe Skumring, mellem de
forældede Graner, udslettedes af Sindet denne Tids
Forestillinger, og i Stedet kom den fjerne
Forgangenheds Billeder, et efter andet. Skovens enkelte
Partier vakte ei længere min Opmærksomhed. Thi den
hele Vildmark var mig nu som en forladt Scene, der
ei har Virkningen i sig selv, men i Efterklangen af
svundne Optrin. Saaledes vandrede jeg frem i Lien,
overladt til en Tankebevægelse, der var saa ganske
udenfor det Nærværende, at det ei faldt mig ind, at
jeg allerede længe havde været skilt fra mine
Ledsagere. Da borte jeg deres Raab langt borte, og
besvarede det. Medens jeg oppebiede dem. blev de
gjensidige Raab af og til gjentagne. Mændene, der
førte Hestene under Aasen paa den modsatte Side
af Dalføret, gav sig nu paa samme Maade tilkjende.
Det gjenlod smukt fra Bjerghallerne. Og nu var
ogsaa den Tryllekreds brudt, hvori jeg nylig havde
fundet mig indtagen. Da jeg atter var samlet med
mine Reisefæller, fik jeg vide, at jeg havde fulgt det
rette Spor, og at vi vare i Nærheden af Sæteren.
Lieutenanten gik nu med Veiviseren ned i
Dalgrunden, for at undersøge Skovkanten ved Bu-Vandet, Vi
andre to besteg den sidste Ur i Lien, og stod snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
