Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
207
Busk. Dagen efter tænkte han at naa Folk, men
forvildede sig alt mere i Holeia, og kom endelig til
den tomme Sæter. Der gik han ind i Fæhuset,
men følte Angst ved at være der om Natten, og
laa heller paa Tunet. Han blev svagere og
svagere, men kunde dog krybe til en Bæk og drikke
der. Den fjerde Dag kom nogle Mænd, der søgte
Heste, saa nær til Sæteren, at han hørte dem tale
om Gutten, som var bleven borte; men han har vei
ligget som i en halv Dvale, og været for svag til at
give sig tilkjende".
„Denne Underretning blev baaren om i
Mængden fra Mund til Mund. Alle raabte nu paa
Johannes, og Alle stimlede til, for at se ham.
Lieute-nanten steg da paa en Marksten, og løftede Gutten
op for alt Folket. Da kunde Ingen holde Taarerne
tilbage, men alle kaldte dette en god Dagsgjerning".
Ole Ask endte sin Beretning med bevæget
Stemme, og saa hen for sig i Arne-Ilden. Efter et
-Øiebliks Taushed sagde han igjen: „Ja, det var en
god Dagsgjerning. Men haard var Anstrengelsen
for udmattede Folk. Karlsrud’en har ei havt
Helbred siden den Dag, og heller ikke jeg har
forvundet, jeg var med i Mandgaren under Slette-Sæteren".
Denne Fortælling virkede saaledes paa os alle,
at der en Stund blev stille i vor Kreds. Som det
pleier at ske ved saadanne Anledninger, blev der
endnu gjort et og andet Spørgsmaal, som Ole korte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
