Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 Vasdrag og Skovniarker.
211
igjen bliver her ensomt paa Sæteren", sagde hun, „thi
paa denne Tid se vi sjelden Folk fra Bygden". —
„Sig ikke det", indvendte Thorkel Vestby, som oftere
havde været paa disse Kanter, „imorgen er det jo
Lørdag".
„Du mener nok", sagde Antonette, „at vi da kan
vente Karlebesøg. Men deri tager Du feil; thi
Karlene soge nok andensteds hen, hvor der er mere
Lystighed at vente end her". — ..Jeg husker biot",
svarede Thorkel skjemtende, „paa Valders-Gutten, som
var saa vei kjendt her".
„Ja, han har nok lang Vei hertil nu", sagde
Antonette, „og Gjenten, han gik efter, er ogsaa
borte. Thi mig var det ikke, og Mærit jætede
dengang en anden Buskab. — Den Valders-Gut", vedblev
liun, „liedte Nub, og var et underligt Menneske.
Vakker og flink var han, og de Fleste kunde lide
ham. Han hang bestandig efter Birte, som var
Budeie her. Og naar han kom hid, havde han altid
Noget at forære hende, helst udskaarne Ting, som
Skeer, Tiner og Ambere, — for han var en Mester
med Kniven. Jeg er vis paa, at hun syntes om ham.
Men hun havde saa mange Sind som Timer om
Dagen, og drillede ham bestandig. Forrige Sommer, i
Hø-Aannens Tid, var han her sidste Gang, — for
han havde tinget sig i Arbeide paa Modum, og vilde
sige Farvel. Vi stode alle tre ude paa Tunet, og
Birte var vrang som sædvanligt. Da tog Gutten
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
