Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Sjel i Vildmarken.
•227
hele Strækning, der omgiver Ruinen, efterhaanden
bleven en overgroet Udmark.
Hvilken Mangfoldighed af Buskvexter og store
Planter er nu opskudt paa den bakkede Kirketomt
og mellem Stenhobene! Der er Lunde af Birk og
Asp; der er Benved, Hyben og Berberisser. Der er
Duft og Liv. Flagren og Surren og Fuglesang ved
Vaar og Sommer, spraglet Farvepragt om Høsten,
og purpurrode Bærduske ved Vintertid, naar
Tornekrattet titter op af Snevoldene. Men alt dette er
kun som en Brem foran Naaleskoven, der med hvert
Aar synes at skride tættere frem fra Bjerg-Skrenten
mod de synkende Mure. Smaa-Klynger af dens unge
Skud have allerede trængt sig indenfor dem, og
mangt et smidigt Løvtræ staar i Skov-Lyet kneisende
og frodigt paa den gamle Kirke-Ruin.
Men uagtet den hellige Bygning saaledes mere
og mere synker sammen og forkommer i det vilde
Natur-Livs tiltagende Stimmel, har den dog endnu
en Forbindelse med Menneske-Livet.
Engang, langt tilbage i de Tider, om hvis
Væsen og Skik Ingen i Dalen har nogen Forestilling,
stod Relikvie - Skrinet paa denne Kirkes Alter. De
Troendes Festtog vandrede paa hellige Dage med
Kjerter og viede Faner til det underbare Chor. De
Syge og Sorg-betyngede samledes der til Helbredelse
og Opreisning, og Mange efterlod i Guds-Huset de
synlige Betegninger af deres forvundne Skrøbelighed:
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
