Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•230
En Sjel i Vildmarken.
selv følger med, og vaager ved Lysene, saa længe de
brænde. Men det er nok alligevel gaaet af Brug,
og nu leies der En fra Gaarden her til at passe den
hele Julesending.
„O, hvor enfoldigt, hvor blindt!" — siger den
oplyste Reisende, — „hvor længe skulle disse grove
Træk af Overtro og Vankundighed vare ved hos vor
Almue?" — Og dog er han maaske blandt dem, der
gjøre samme Slags Bekostninger, og hvis Lys af og
til skinner omtrent som hine Enfoldiges. Lad ham
se til, om han ei selv, midt i den fredede,
hoit-reiste Kirke, deltager, inderlig fraværende, i
Handlinger, der for ham kun ere forældede Skikke, — og
lad ham tænke paa de Stunder, naar han, tvivlende
om sin Tvivl, speider efter smaalige Varsler, og
sætter sit Haab til Undere!
Det er sandt, Kirkens Aand hviler ei længere
over de gamle, forstyrrede Mure. Den religiøse Spire
i Skikken er næsten til Ukjendelighed udartet i det
Eventyrliges Vildmark, og de Forestillinger, som i
Almindelighed forbindes med Lys-Ofret, gaa vei
snarere ned i Jord-Aandernes Dunkelheder end opad
paa Andagtens Veie. Men den fromme Sogende kan
gjenfinde Gud overalt, hvor han synes fjernet, og
her, paa den viede Grund, hvor bortgangne Slægters
Bonner ere opstegne, og hvor nu ødets Fred og
Stilhed trindt er udbredt, kan vei en higende Sjel i
den hellige Xat, under den blinkende Vinterhimmel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
