Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-264
Bemærkninger ved en Kritik
intet Tilfælde være betegnende for et eget Slags
Digtning, „at Stemningen forst gjennem Tankens
(Betragtningens) lutrende Proces kommer til poetisk
Gjennembrud". Thi hvad der bryder frem maa være
i Grunden, og mellem den poetiske Stemning og
dens fremtrædende Form ligger nødvendigt en
Tankeproces, den være nu hurtig eller langsom.
Bec. vil stille sine Modsætninger paa Spidsen;
men deres Skarphed er kun tilsyneladende. Det er
vei tydeligt nok, at hvis den ..naive" Digter, forladt
af -Øieblikkets Indskydelse, bliver „magtesløs, og
frembringer Smagløsheder eller Pjat", da har han netop
det samme Uheld, som ..Kunst-Digteren" skal være
udsat for, at nemlig „hans Stemning dufter bort
under Udarbeidelsens Møie".
Uden Tvivl maa det gjelde som en almindelig
Kjendsgjerning i Kulturverdenen’, at dens ypperste
Digterverker ere Frugter af en tankefuld, omhyggelig
Udarbeidelse, og at denne fremmer saavel Udtrykkets
Kraft og Dybde som dets Klarhed og Naturlighed.
Goethes og Schillers Brevvexling er i denne
Henseende meget oplysende. Men ogsaa i enhver
anden Literatur finder man saadanne
Digter-Bekjendelser, og til Overflod viser en stor Mangfoldighed
af udgivne Digt-Manuskripter de tydeligste Spor af
denne frugtbare Kritik under Frembringelsen. I
vort Sprogs Literatur kan det maaske bedst paavises
ved Ewalds Exempel. Han var Poet og intet Andet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
