Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
f
over Forfatterens Digte. •2 73
deri ligger blandt Andet den sterste Vanskelighed
ved at opnaa en fuldkommen Nydelse af et fremmed
Sprogs Digtninger. Men saa vist som det skjont
udprægede Digtersprog henviser til en indre Gehalt,
ligesaa vist forudsætter det en omhyggelig Indøvelse»
og hvor det savnes, erindres vi føleligt om, at
Sproget er Digterens eneste Kunstmiddel.
Mangen Gang maa man studse ved den
æsthetiske Kritiks mangelfulde Kjendskab til den sande
Digtnings förste Betingelser. Og hos os røbes det
maaske allermest, hvor Talen er om den poetiske
Form. Thi dette Begreb er neppe blevet opklaret
ved de mangehaande Forhandlinger, hvis Thema var
Baggesens tvetydige Sætning, at Sproget i alle
Digterverker er det Vigtigste. Hyppigst
antager man, at Formen er en Sag for sig, der endog
kan sættes i Verk ved en flittig Efterhjelp og
Afpudsning paa det færdige Arbeide, — og jeg maa
tro, at flere af mine Hovmestere tillægge mig denne
Fremgangsmaade. Men saaledes har jeg aldrig taget
det. Jeg har lidet Brug for Filen, og selv den
enkelte Rettelse i det engang Afsluttede finder jeg
sjelden fornøden.
Ogsaa i Poesien er det udformede Hele et
Udtryk af organiserede Kræfters Samvirken; hvor denne
svigter, er Skaden uophjelpelig. Og naar man i den
nyere Tid har søgt at hævde Poesiens
Selvstændighed, dens Uafhængighed af fremmede Hensyn, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
