Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Oia Betydningen af det norske Selskabs
de sande Stemningers naturlige Udtryk. — Man kan
i denne Henseende nævne følgende Poeter: Søren
Terkelsen, Laurids Kok, Anders Bording, Thomas
Kingo, Peder Dass, Tøger Reenberg, Jørgen
Sorterup, Christian Rose, Jørgen Friis, Christen
Tychonius, Albert Thura, Ambrosius Stub. Der er mellem
den første og den sidste af disse Mænd et Tidsrum
af hundrede Aar, hvori det aandløse Versmageri
udbredte sig og tog Overhaand. De fleste af de her
anførte Poeter vare endog særdeles travle Befordrere
af den pedantiske Rimekunst, og ingen af dem stod
udenfor den. Alligevel kunde man hos dem alle
hente Bidrag til en Digt-Samling, der dels vilde
forbinde den naive Folke-Digtning med dens Udvikling
i en nyere poetisk Kunst, dels vise Prøver paa den
klare, kunstløse Fremstillingsmaade, der stemmer
med Folke-Karakteren og Sprogets Aand. Man
kjender Koks Vise om Dannevirke, Kingos Psalmer og
Sorterups Heltesange. Man ved, at mange af Dass’s
Sange endnu ere paa Folkets Læber. Men det er
mindre bekjendt, at Jørgen Friis mellem sine
aandløse Rimerier har givet friske Skildringer af nordisk
Natur og Folkeliv, og at Tychonius, en af sin Tids
største Pedanter, har kunnet spøge med en vis Ynde
og desuden synge smukt og naturligt i Kæmpevisens
Tonart.
Man maa overhoved hos den Del af hine Tiders
Versmagere, der i Sandhed havde poetisk Talent,-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
