Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Oia Betydningen af det norske Selskabs
Sidestykker i den poetiske Literatur; man kan finde
saadanne bos Terkelsen, Bording, Reenberg, og
fornemmelig bos den samtidige Albert Thura, hvis
Drikkesange neppe ere overtrufne af Stubs. Vil man
ellers efterse, hvorvidt denne Digter har været
paavirket af sin Tidsalders Smag, da kan man læse
hans Ligvers over Løvenørn , som er et Arbeide i
den samme Rokoko-Stil, der har gjort Wadskjær
berygtet. Molbech, — og efter ham Frederik Barfod,
der mere end nogen Anden har beskjeftiget sig med
Stubs Levnet og Digtning, — anstiller en
Sammenligning mellem Stub og Tullin, (Foraars-Arien: „Den
kjedsom’ Vinter gik sin Gangu og „Mai-Dagen").
Barfod synes endog tilboielig til at sætte Stub paa
det Vendepunkt, der i Almindelighed betegnes med
Tullin. Men derimod maa man indvende, at denne
Digter ei har faaet sin Plads ifolge saadanne, paa
Frembringelsernes relative indre Værd grundede
Sammenstillinger. Det er derimod den ved ham i vor
poetiske Literatur indførte nye, eiendommelige
Retning, som her kommer i Betragtning.
Naar man forestiller sig det mægtige Fremstød,
Holberg havde givet vor Literatur til en flersidig
Udvikling, og dertil føier den Digtning, der før
Holberg og samtidigt med ham, skjønt uden hans
Paavirkning, havde optaget nationale Elementer, og vist
sig som en Episode i den lærde Stue-Poesi, da synes
det underligt, at Tidsalderen ei deri fandt nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
