Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill)
Ora Betydningen af det norske Selskabs
sere Alt. Men denne Bestræbelse efterlignede man
i Danmark paa en ufri og aandløs Maade. I Stedet
for at følge Vinket til en selvstændig Benyttelse af
Nordens poetiske Oldtids-Stoffer, gjorde man
Tilbagegangen efter Klopstocks Autoritet og i bans Spor.
I Ewalds Skole opkom den ufordragelige, med
Edda-Billeder forsatte Barde-Sang, der findes
mellem Digtene over Indfødsretten, og som
andensteds, i H. Sneedorfs Poesi, stiger til en rasende
teutonisk Lurgang, hvis Toner maa have gjort en
egen Virkning i det fredelige, stillesiddende Folk.
Barde-Sangens Terminologi og Ordpomp blev
indfort i Digtersproget. Det blev hoi Stil at
benævne de Danske Cimbrer, Svenskerne Goter,
Tydskland Teut, o. s. v. Digterne kaldtes Barder fra Nor
og fra Dan, og Ewald fortrinsvis Dane-Barden.
Barde-Sangen selv betegnedes, ganske paa Klopstocksk,
som „dundrende Skrald", „tordnende Vellyd",
„hul-dundrende Klang", o. s. v. Ogsaa Ewald lod sig
smitte af denne kunstige Vildskab. Barde-Titelen var
ham ligesom en høiere poetisk Grad, og naar han
t. Ex. nævner Shakespeare, kalder han ham „den store
celtiske Barde."
Klopstock, som i Danmark beskjeftigede sig med
sin Barde-Poesi, understøttede der personligt dens
Udbredelse. Fra ham kom den urimelige Plan, som
blev bifaldt af Bernstorf, at sende Ewald til
Skotland, for i Mac-Phersons Fjed at gjøre en Efterhøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
