Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opposition inod den Ewaldske Poesi.
11
beider begyndte at finde en ny og sandere Opfatning,
hvis Betydning for Poesien maatte være
umiskjen-delig. Hvor lidet man nu endog i Ewalds Samtid
forstod at træffe det afgjørende Punkt i
Spørgsmaalet, om Dyrkelsen skulde gjelde Apollo eller
Brage, fandt dog de fleste af dem, der om den
Sag havde nogen Stemme, et eller andet Anstød ved
Reformen. Saaledes vare de norske Digtere
ingenlunde alene i Oppositionen. Enkelte blandt dem havde
endog i fædrelandske Natur-Skildringer indblandet
nordisk-mythologiske Træk. Men den Ewaldske
Poesis Fremstillingsmaade af det oldnordiske Stof
synes fremfor Alt at have været dem imod. Uden
Tvivl var den vedtagne, og dengang med europæisk
Anseelse fremtrædende fransk-heroiske Stil for
Optrin af Heltelivet i Almindelighed en Form, hvormed
de lettere kunde blive fortrolige end med den
Klopstoekske Deklamation, der liøilig uberettiget meldte
sig som det sande Udtryk for Nordens Kæmpe-Old,
hvis Gjenskin de norske Digtere idetmindste havde
skimtet i deres Hjem.
Men saaledes komme vi tilbage til Betragtningen
af det Ewaldske Digtersprog, der altid bliver et
Hoved-punkt i den her omhandlede literære Tvist. Denne
Form, der hos Mesteren havde et svulmende Indre, blev i
hans Skole en fordringsfuld og dog tom Skrivemaade,
som Modpartiet hverken vilde bruge eller anerkjende.
Den heit-stemte Stil, der efter Klopstock blev op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
