Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill) Ora Betydningen af det norske Selskabs
Mellem dets efterladte Papirer findes
Lov-Dokumentet, der har 42 §§ og gaar ind i de mindste
Enkeltheder. „Selskabets Ressort", heder det her
i den 1ste §, „bliver i Almindelighed Alt hvad der
henhorer til de skjonne Videnskaber, deres
Dogmatik, Kritik og Historie, til Moralen, forsaavidt den
skal røre Hjertet og ikke biot oplyse Forstanden, og
til Historien om Mennesket, især om de sandselige
Følelser eller den saa kaldte Smagens Filosofi."
Heraf sees allerede Karakteren i Selskabets
æsthetiske Anskuelser. Fra et saadant Standpunkt kunde
der mindst ventes nogen friere Bevægelse i
Samtidens Opfatning af Kunst og Poesi. Men derfor blev
ogsaa Selskabets kritiske Bestræbelse meget usikker
og vistnok af ringe Virkning. Man kan i -Øvrigt danne
sig en Forestilling om Selskabets indre Virksomhed
og Organisation ved følgende Bestemmelser: Enhver
af Medlemmerne var forpligtet til „kvartaliter at
forelæse noget selvforfattet Stykke". Det Foredragne
cirkulerede derefter i tvende Afskrifter mellem de
øvrige Herrer, der alle maatte vedlægge Kritik over
Stykket; dernæst skulde Forfatteren udarbeide sin
Replik eller „Remonstrance", hvorefter endelig det
Hele blev foredraget i Selskabet, og hver Post
underkastet Debat. De saaledes gjennemgaaede Arbeider
lagdes i Arkivet. Og siden, heder det ..skal en streng
og nøie Bedømmelse afgjøre, hvilke Stykker der skal
trykkes ; men intet Stykke maa udgives i Selskabets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
