Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill) Ora Betydningen af det norske Selskabs
det norske poetiske, og fordi de virkelig digtede i et
Slags sluttede Selskaber, hvor Geniet ikke saa let
kunde trænge ind". Men herved kan erindres, at
Thaarup, der begyndte sin Digterbane med
Efterklang af den Ewaldske Lyrik, ligesaa vei som de
øvrige Efterlignere af denne Poesi digtede
„selskabeligt", og at Ewald selv, efter Molbechs Bemærkning,
maa henføres til de selskabelige Poeters Klasse, da
han baade tyede til Selskabet for de skjønne
Videnskaber og var Medlem af det danske
Literatur-Sel-skab. Men om den sidste Kreds gjelder det mere
end om de tvende andre, at man der digtede i et
sluttet Selskab; thi de poetiske Udarbeidelser bleve
her formeligt til under en indbyrdes Undervisning,
hvis Reglement var skjult for alle Uvedkommende.
Det danske Literatur-Selskab og det norske
Selskab stode indbyrdes i et Oppositions-Forhold, som
man paa begge Sider var sig klart bevidst.
Samtiden vidste ogsaa derom god Besked. Dette Forhold
er en literatur-historisk Kjendsgjerning. Men der er
intet tilstrækkeligt Vidnesbyrd om, at det norske
Selskab har drevet Oppositionen udover Sømmelighedens
Grændser. Fasting, der var en af Hovedmændene i
denne Kreds, og som tillige repræsenterede dens
Kritik, kunde i Literatur-Selskabets Stiftelses-Aar
fordrage at være Abrabamsons Medredaktør i Den
kritiske Tilskuer, og senere hilsede han i samme
Tidsskrift Selskabets Ode-Samling og dets Bestræ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
