Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opposition inod den Ewaldske Poesi.
11
poetiske Foredrag, og denne kan idetmindste ei
kaldes hadefuld. Meyer roser Brun for den Middelvei,
han havde fundet mellem Plathed og uforstaaeligt
„Seraf-Sprog", — og dette Udtryk er endog kun et
Citat, thi det var tidligere brugt i de bekjendte
Berliner Literatur briefe, som en Betegning for den
Klopstockske Stil. Imidlertid angiver dette Sted i
Korthed det norske Selskabs almindelige Synspunkt i
Smags - Materien, og medens det ifølge
Sammenhængen bestemt sigter til Ewald, udtaler det tillige
Normændenes Hovedanke imod hans Poesi. Mellem
de faa af dette Slags Udfald, som man med
Sikkerhed kan tillægge nogen Norsk, er ogsaa det Sted af
Wessels Fortælling „Den Druknede", hvor der
speges med et Udtryk, som findes i et af Fiskernes
Sang-Digte. Men dette Punkt er i enhver Henseende
ubetydeligt.
Allerheftigst og hyppigst har man bebreidet det
norske Selskab, at det misdømte og spottede Ewalds
Balder. Rahbek siger herom (Hertha, Decbr. 1827,
S. 401): „Dette Verk blev for enkelte
Ufuldkommenheders Skyld af den ene Side, det norske Selskab
og især dets Eftersnakkere, ligesaa ubilligt og ensidigt
forkastet, som det af den anden, tildels endog for de
selvsamme Ufuldkommenheders Skyld, blev i Blinde
ophøiet og forgudet". Som et Vidnesbyrd om
Normændenes Uvilje imod dette heroiske Drama pleier man
anføre, at det i deres Kreds fik øgenavnet „Bal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
