Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opposition inod den Ewaldske Poesi.
11
skabets Synderegister. Monrad berører i sin Satire
„Damynt" (Norske Selskabs poetiske Saml., 3die
Stykke) kun i Forbigaaende Ewald og hans Balder.
For Resten indeholder det satiriske Digt en Advarsel
mod den aandløse Syssel med Poesi, og et Forsvar
for Rimet, hvor der findes flere træffende, klart
udtrykte Tanker. I denne Sammenhæng berører Forf.
den teutoniske Muses Optræden i Danmark, og siger
ironisk til sin „Landsmand":
„Du frygter ei, ifald vi hendes Ugunst faar,
at ingen Barde-Sang mer over Elben gaar?"
„En heldig Digter" (Ewald) tager sig Sagen til
Hjerte, og skader ved at bruge „det germaniske
Kæmpemaal" sit Syngespil, som paa den Maade
bliver et ringere Arbeide end „Adam og Eva."
Derefter heder det:
„Ei heller seilte Fler paa disse utro Vande,
Enhver forsigtig blev, og frygted for at strande;
thi dette stolte Skib, saa nær sin Undergang,
hver sikker Styrmand til at prise Havnen tvang". —
Her har man den hele Dadel. Hvorledes man end
tager den, maa det altid erkjendes, at den til
Bestyrkelse af Paastanden om Normændenes, og mellem
dem især Monrads, Ondskab mod den danske Digter
kun giver et meget ringe Udbytte. Derimod er dette
Sted et godt Vidnesbyrd, blandt flere lignende, om,
hvorledes man i det norske Selskab betragtede det
tydske Mønsters Indflydelse paa dansk Poesi.
.T. Welhavens Skrifter. VIIT. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
