Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill) Ora Betydningen af det norske Selskabs
Aand i Literaturen, — og dette "kan inden visse
Grændser gjerne indrømmes, uden at man derved
berøver disse Digtere noget af den Fortjeneste, der
tilkommer dem. Der fandtes i den Tid ingen Mand
af Smag og Dannelse, der ganske kunde løsrive sig
fra hin mægtige og i alle Kultur-Retninger virkende
Indflydelse, og efter de æsthetiske Grundbegreber,
som dengang, alle literære Partier hyldede, var det
ingen Urimelighed, at tilkjende de franske Mønstre
Klassicitet ved Siden af Oldtidens. Den værste
Efterligning af fransk Poesi opkom vei, men
tilintetgjordes ogsaa, i Normændenes Kreds. I Øvrigt kan
man ei finde, at deres Digtning i nogen betydelig
Grad røbede fransk Paavirkning. Det er derimod
mærkeligt, at Den, der blandt alle Norske, ved
Uddannelse, Aandsretning og Stil, mest synes at helde
til Franskheden, nemlig Fasting, bestemt har
erklæret sig for den engelske Poesi, „som det største
af alle Mønstre, næst Roms og Athens". Rahbek
antager, at dette fornemmelig sigter til den saa kaldte
„Dronning Annas Periode" (Pope, Addison, Thomson
o. Fl.), hvori vistnok ogsaa den franske Smag gjorde
sig gjeldende. Men ligesom det er bekjendt, at de
norske Digtere overhoved, langt mere end de danske,
sogte at danne sig efter engelske Forbilleder, saaledes
var det ogsaa flere af de Sider ved Englands poetiske
Literatur, hvori Nationalsmagen fornemmelig kommer
frem, der mest afprægede sig i Normændenes Digt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
