Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ill)
Ora Betydningen af det norske Selskabs
Digtere og Literatorer begyndte i den danske
Literatur at se en skatskyldig Provinds, som de i øvrigt
behandlede med Ringeagt. Den haanende
Overlegenhed, hvormed Voltaire og andre vittige
Franskmænd saa ned paa tydsk Kultur og
Aands-Virk-somhed, overførte Tydskerne igjen paa sine nordlige
Naboer. Medens Ewalds rige Digter-Aand med
Begeistring agtede paa det tydske Tonefald, og lod det
gjenklinge i den danske Sang, udbrød F. L.
Stolberg , der nærved havde betragtet den nye aandelige
Bevægelse i Danmark:
»Den Dcinen, sey es Gott geklagt,
warcl Wein und Geist zugleicli ver sagt".
Den tydske hovmodige Miskj endelse af det
nordiske Aandslivs Eiendommeligheder, der endnu kommer
frem, naar en og anden literær Bericht-Erstatter
fortæller, at den hele danske Literatur, med Undtagelse
af Holbergs Verker, er „Abklatsch’1 af clen tydske,
fik paa flere Veie sit største Indpas i den Periode,
som her omhandles, — og den var især
Normændene utaalelig. De norske Digtere bleve dog ikke
biot uberørte af den Klopstockske Poesi, men deres
Frembringelser sluttede sig tillige naturligt til
foregaaende Stadier i den danske Literatur-Udvikling.
Denne Digtning optog det Fremskridt i Tanke- og
Tonefylde, som var naaet af Tullin, der vedblev at
være et kjært og ærværdigt Mønster for sine
Landsmænd. Men idet disse, saavel i den malende som i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
