Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Til Erindring oin det
husene og Restaurationerne, hvor man før sad stille og
enkeltvis ved sit Glas, lidt efter lidt til Samlingspladse for
Folk, der, som det heder, stikke Hovederne sammen, og
omsider til formelige Klubber efter den engelske Maade.
Med beiles lettres havde man det især meget travlt.
De kunstige Anstalter, hvormed man i Frederik den
5tes Dage begyndte at reise et kongeligt dansk
Heli-kon, syntes at have været paalidelige. Allerede var
en god Del af de poetiske Rubrikker udfyldte. Man
havde Komedier, Idyller, Oder, Læredigte, Satirer;
endelig kom der Sørgespil, og selv den brogede
Opera begyndte at akklimatisere sig. Det er let at
fatte, hvilken Opsigt alt dette maatte vække i en
Tid, som med fuld Ret kan kaldes en Literatur-Epoke,
fordi literære Formaal og Bestræbelser dengang
dannede de Oplystes Hoved-Interesse. 1 vort
Sprogsamfund hilsede man hvert -Øieblik ikke biot nye
Digte, men, hvad der havde mere at betyde, nye
Digt-Arter. Det blev en egen Fornoielse at
iagttage, hvorledes Tanken og Sproget tog sig ud i den
usædvanlige Dragt, eller hvorvidt den var rigtigt
til-skaaren efter den nyeste Façon, saaledes som man
brugte det i Paris eller London. Den Rostgaardske
og Luxdorfske Poetik, der kun fordrede, „at
Tankerne skulde være rigtige, Versene have Cadence
og Harmoni, og Inventionen smage efter historiavn
rnylhicam", fandtes ikke længere tilstrækkelig. En
storre Finhed i Refiexionen og Sprogformen, saavel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
