Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norske literøre Selskab.
129
sigtede til det forhadte Struenseeske Ministerium.
Normændenes Djervhed havde vistnok en naturlig
Spore i den Tanke, at deres Land kun indtog en
underordnet Plads i den danske Ståt. Men man
fortsatte ei denne Betragtning; man troede ikke, at
Forholdet saaledes var ubilligt, eller at det kunde
være anderledes. Ogsaa Normændenes Patriotisme
var dengang, ligesom de Danskes, uadskillelig fra
Kjerligheden til Regenten og Kongehuset. „Troskab
mod vor allernaadigste Konge", siger N. Brun, „og
Kjerlighed til Fædrelandet er for os det Samme".
Men de Norske vilde, som det heder, træde ud af
Massen, de vilde gjelde for noget Mere i Kjøbenhavn
end Fyenboer og Jyder. De brugte deres Lands
mere storartede og haardere Natur, og deres drøiere
Mundart, og den norske Livvagt, og de norske
Matroser, og Einar Tambeskjelver og Tordenskjold, —
kort, alle de mindre og større Nationalmærker, der
kunde give dem noget Relief mellem de Danske,
brugte de til Adkomst og Støttepunkt for deres
særegne Fremtræden i det låve Land, hvor som
oftest deres Vilkaar for Resten, langt fra Hjemmet,
gav dem et dunklere, tarveligere Stade.
Med Ewalds Optræden begyndte der en ny
Kappestrid mellem begge Folks Repræsentanter.
Normanden Holberg havde, om ei ganske afført sig sin
Nationalitet, dog kun leilighedsvis fremhævet den,
medens han oftere udtrykte sin Forpligtelse mod det
J. Welhaven’» Skrifter. VIII. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
