Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norske literøre Selskab.
131
der var den indsatte Smags-Autoritet, viste ogsaa
dette ofte nok, og alle Aktstykker fra hin Tid robe
temmelig tydeligt, at det mere var en national
Opflammen, ledet af nogle Ordførere, der endelig gav
Ewalds Verker nogen Anseelse, end det var en
almindelig dybere Erkjendelse af denne Digters Værd
og Ret. Alt hvad der hos Ewald dannede
Spirekraften til en friere, mere fuldtonende Digtekunst,
var ogsaa mellem hans Dyrkere mest udsat for at
betragtes som underordnede Træk, medens man ei
sjelden berommede Det i hans poetiske Retning og
Frembringelser, som ei har kunnet holde og
reproducere sig. Ewald rykkede Poesien, under en febrilsk
anspændt Sinds-Stemning, op mod en Sfære, hvis
rette Grændse og Hoidemaal senere er søgt gjennem
Digter-Evnens rolige Anskuen og besindige Kunst.
Men Ewalds fleste Digte bære ogsaa i sig de
forstyrrende Elementer, som denne voldsomme og stedse af
Ve-Raab betegnede Stigen maatte medføre. Saa
længe man nu manglede Grundsynet for Opfatningen,
standsede man let, i Ros som i Dadel, ved det
udvortes Slaaende, ved clet Pathologiske i
Frembringelsen, dens uklare, ofte unaturligt skruede Udtryk,
og just til dette anknyttede sig Skolen og den aandløse
Efterligning. Men de „ha-stemte Toner", [som
Normændene kaldte det, havde for dem ingen Tillokkelse
og biot denne nationale Vegt, at de truede med
ganske at overstemme deres Yndlingsdigter, den af
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
