Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
norske literøre Selskab.
133
Skik, mødtes eller frastødte hverandre, — og herom
har man mange samtidige Vidnesbyrd. Naar
Mar-montel kalder Epokens belletristiske Retning en
epidemisk Sygdom, tilføier han, at Iveren for Theatret og
dets .Artister var denne Sygdoms stærkeste Symptom,
— og da erindrer man, at de mest celebre
Pariser-Caféer laa lige ved de store Theatre. Saaledes Café
Procope i Forstaden St. Germain, Mønsterstedet, det
vidt-berømte, hvor Rousseau, Voltaire, Piron vare
hyppige Gjester, og i lige Maade, paa
Palais-Royal-Plad-sen, Café de la Régence, der især blev besøgt af
yngre Skjønaander. Det er ganske mærkeligt, at
der paa en Tid, da man i Danmark havde det saa
travlt med at „danne sig efter de bedste Mønstre",
kunde i Kjøbenhavn paavises saa gode Sidestykker
til hine Pariser-Caféer, som Nergaards ældre
Etablissement i Badstu-Stræde og Mad. Juels nye i
Sværte-Gade. Til det sidste Sted søgte flere unge Normænd,
blandt hvilke J. N. Brun og den stridbare
Dobbeltkandidat Ove Gjerløv Meyer. Denne begyndte at
holde øie med Selskabet hos Nergaards, som især
fremviste Ewaldianere og navnlig den ivrigste blandt
dem alle, Abrahamson. Dette blev ogsaa Stammen
for det danske literære Selskab, hvorimod nu af Meyer
den Forening hos Mad. Juel dannedes, som 1772 flk
Navn af Norske Selskab. I Begyndelsen kom man
sammen i det almindelige Restaurations-Værelse.
Men snart skaffede man sig egne Stuer ovenpaa, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
