Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Til Erindring oin det
Den malende Poesi var nu, fornemmelig ved den
udbredte Læsning af Thomsons Arbeider, kommen i
Mode, og havde stillet de forlien herskende
dogmatiske Digte noget i Skygge. Normændene yndede,
som bekjendt, særdeles den poetiske Naturskildring.
De valgte især Stoffer af deres Lands Natur. Og
skjønt disse ingensinde heltigjennem udarbeidedes med
den Indsigt i Opgavens Forhold til de sande
Digtningens Midler, eller meel den ægte Farvning, som
nu fordres, bragte dog Fremstillingen af disse lidet
bekjendte Natur-Scener nye Motiver ind i den
poetiske Literatur, og berigede Digtningen med nye
Betegninger og Vendinger af god norsk Malm, der for
en stor Del have fæstet sig i Skriftsproget. Fra det
norske Selskab udgik ogsaa fornemmelig de
Sang-Digte, der kun have til Hensigt at udtrykke Sindets
Sorgløshed og Fornøielighed, og som man
fortrinsvis pleier kalde Viser. Dette blev siden en Tid lang
fast den eneste Fonn, hvorunder den lyriske Poesi
kom til nogen Freidighed og Friskhed. Men for
denne sin betydelige Andel i en herskende poetisk
Retning har den norske Digter-Skole ei sjelden faaet
Tilrettevisning og Dadel, idet man har sat
Vise-Pro-duktionen i Forbindelse med den Beskyldning, at
Drikken, Klub-Livet i det Hele, tog Overhaand i
Normændenes Kreds og blev den stærkeste Betegning
for den frivole Livs-Anskuelse, eier sagdes at være
udbredt blandt Medlemmerne. Men betragt Da-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
