Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ewald og J. Nordahl Brun.
189 ,
Anstrengelse formede sig en Ideal-Verden, „trængte
sig selv ensom gjennem Virkelighedens umaalte Rige
til Mulighedens, dannede sig selv Materie til at brænde,
at stige, at nærme sig Skaberen med." Men idet
han saaledes higede, stillede sig ikke biot de enkelte
Opgaver for ham som mere eller mindre vanskelige
Problemer, men Poesien selv blev ham en eneste
stor Livs-Opgave. Deri staar han skarpt imod Brun,
og alene blandt sine Samtidige. Brun tog Poesien
ved denne Tiel som et energisk Tilløb, hvorved han
vilde vinde Anseelse og gjøre sit største Spring ind
en anden Virkekreds, hvortil han følte sig kaldet,
og hvori han ogsaa vandt sin høieste Berømmelse.
„Et Sørgespil!", siger han i Tilegnelsen til Gunnerus,
„hvilken Formastelse! Jeg tænkte alene derpaa, og
Pennen faldt mig af Haanden. Men strax følte jeg,
at jeg var en Normand; og manglede jeg end andre
Gaver, saa havde jeg dog Dristighed nok og Lyst til
at, forsøge det Vanskeligste". — Ja, havde han biot
seet Vanskeligheden! Men saaledes som han tog det,
var Sagen endda ei af de meget vanskelige. Der
er en Dristighed i saadanne Foretagender, der
vidner om Umodenhed, eller om uklar Overveielse,
Ubekjendtskab med Faren. Dette var Tilfældet med
Brun. Han efterlignede Forbilleder, hvis Forholde
vare simple, hvis Grundlinier stærkt tegnede, men
hvis egentlige Kunstfordringer og rette Finheder han
ei forstod. Man har sagt, at han holdt sig til Over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
