Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Nordahl Brun.
191
Planen, der gaar ud paa at holde Stryanges
Ægte-forbindelse hemmelig for Zarine, og saa bortføre
Rethea som et Bytte for Lorano. Stryange stikker
sig angerfuld, Lorano lægges i Lænker; Lasten er
straffet, Dyden forsonet, Rethea utrøstelig.
Dette er en tynd og mekanisk Sammensætning,
som end mere lettes derved, at Personerne komme
og gaa, give Mode og afløses paa Scenen uden alt
Motiv, biot foreli Forfatteren nu bruger den ene eller
den anden. De ere selv meget reflekterende og lidet
handlende. Helten er intet øieblik sig selv mægtig.
Det hele Drama stivner i en unaturlig og lidet
gribende Spænding. Men disse Feil ere Artsmærker for
dette Slags Tragedier. Corneille, Racine, Voltaire
give det omtrent saaledes. Det var just ved at
betragte dette Arrangement, at Samtiden fandt sig
orienteret og paa tragisk Grund.
Men Kritiken havde andre Udsættelser.
Abrahamson paaviser en Del Usandsynligheder i
Situationen, og bemærker, at der er atten Monologer i
Stykket, saa at næsten Halvparten af Optrinene ere
Enetaler, og af disse ere de to Trediedele en Side
lange eller derover. Baden bemærker, at Sproget
mangler den Anstændighed og Værdighed, hvormed
Sujetter af den høiere Sfære bør udføres, Han
finder, at Stryanges Lidenskab kommer altfor bråt og
umotiveret, og at Zarine langtfra er øm nok, at hun
mere skulde have raadført sig med sit Hjerte end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
