Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
En literær Situation.
Arveprindsen, som Præses for det kongl. norske
Videnskabers Selskab. Man ser her den besynderligste
Blanding af Smiger og brammende Norskhed: „Maatte
Deres kongelige Høihed opleve lyksalig den Tid, da
Videnskaberne i mit Fædreland bære modne Frugter,
da skal heldigere Sangere end jeg, norske Sangere,
som altid ere for stolte og for redelige til at hykle,
opfylde Dalene med Lovsange, og Bjergene skulle
svare, og Norges Velgjører blive udodelig."
Dette Skuespil blev ei opført, og derover kan
Ingen undres. Den Trods og Myndighed, hvormed
her en Undersaat, der forherliges, staar op mod
Kongemagten, og truer den ikke biot med Udsigt til
aabenbart Frafald, men endog optræder i Kongens
Gaard med Vaabenmagt, var under den Tids
Forholde et altfor stærkt Stykke, der ei kunde
dæmpes ved Udbrud af den Loyalitet mod Kongehuset,
som Forfatteren har tilføiet. Brun siger, at han ei
undersøgte Aarsagen til at Einar ei blev opført.
Men Enhver kan vide, at det fra høiere Sted blev
forbudt. Baden, i Kritisk Journal, finder den
ensidige Ros, som i Stykket tildeles Normændene,
overdreven, og klager over, at de Danske ved Siden af
gjorde en altfor usel Figur. „Er det ved saadanne
Komplimenter," siger han, „man knytter Baand
mellem Nationer, som ikke kunne blive stærkt nok
forbundne ? Er et saadant Stykke bestemt for en
Skueplads i Kjøbenhavn eller Stockholm? Hvad havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
