Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 En literær Situation.
kjendelse finde vi hos Zeuthen i hans Afhandling
„Om den Wesselske Vittighed", naar han siger:
„Saa eminent Wessel har været i vittige Indfald,
saa var dog hverken hos ham, eller vei endog mindre
hos nogen af de andre Compotatores, en Nordahl
Brun, Vibe, Fasting, Søren Monrad, -en virkelig
hoiere eller dybere Sands for den evige Skjønhed og
Sandhed. Har da det norske Selskab, især gjennem
Wessel, været ligesom et Væld af lystige Indfald og
lavere Vittigheder, saa har det neppe været noget
Andet og Bedre".
Blandt de forskjellige forvirrende Udsagn om
det norske Selskab er ogsaa dette, at kalde det
Wessels Skole. Wessel var ei den Mand, der skulde
stifte en Skole; dertil horer et mere positivt
Virksomheds-Præg, en mere omfattende Stræben, en mere
energisk Fremtræden. Men Wessels Personlighed,
med Lunets Improvisationer, med sin godmodige
Sjels Ligevegt, med sin dannede Aands sunde og
ubestikkelige Kritik, var vei skikket til at danne et
Støttepunkt, en ved stiltiende Overenskomst kaaret
Opmand i et Selskab som dette.
Var Normændenes Kreds i det Hele i en Periode,
hvor meget og mange Slags Hykleri og en forskruet
Opfatning af Poesi og Sprogkunst gik i Svang, en
Forening pro sensu communi, saa kan man vei sige,
at Wessel tydeligst betegnede dette Forhold. Og
vei er det saa, at yngre Digtere have forelagt ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
