Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Colbjornseii.
235
giver ogsaa Digteren Anledning til lærerige
Beskrivelser af Udmarks Rydning og Myrers Udtapning;
der handles om Udsæd af de første Poteter, ligesom
og om Tjærebrænding efter en ny Invention, hvorved
Brænde bespares og Tjæren desuden bliver klarere.
Thomas Stokfleth var af gammel adelig Slægt
er født i Gudbrandsdalen 1743, og dode som
Sorenskriver paa Eker 1808. Til Norske Selskabs
Samlinger har han bidraget meel en Heroide: „Philippa
til Erik". Men sit poetiske Talent har han især vist
ved det bekjendte Digt „Heimatkomsten" i nordre
Gudbrand s dals Dialekt.
Ikke mindre Berømmelse end Stokfleth vandt
Edvard Colbjørnsen, et af det norske Selskabs
første Medlemmer, ved sit Digt „Et norsk Foraar",
efter Thomsons Maade, indrykket i første Hefte af
Norske Selskabs Samlinger. Det røber ingen poetisk
Begavelse, er Forfatterens eneste Arbeide, og
indeholder en Mængde Natur-Scener, malede paa den
konventionelle Maade, og ei sammenfattede til et
Billede, men stillede i Række hos hverandre. Til
Fremstillingen af denne Aarstid vilde den Tids Smag
helst have arkadiske Landskaber; men alligevel gjorde
Colbjørnsens Digt Lykke, og Fasting siger i sin
Anmeldelse: „Hr. Colbjørnsen har valgt Billeder af sit
Fædreneland, som interessere enhver Patriot langt
mere end disse fremmede Billeder, laante af en
Natur, som Ingen kjender". Colbjørnsen var født
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
